Mobile menu

Det siger vores gæster

Vi er glade for og stolte over de mange søde ord, vi modtager fra vores gæster.

Kære Helene og Johannes.

Vi vil gerne takke jer og jeres personale for at have gjort vores sommerfest så vellykket.
Vi, der var værter, kunne slappe fuldstændigt af, fordi vi med det samme kunne mærke, at der var professionelt styr på tingene. Tak for det, Helene.
Og tak, Johannes, for den dejlige italienske buffet. Det var virkelig godt håndværk!
Vores gæsters tilbagemeldinger var ovenud positive.
Og det gælder både med hensyn til maden og til dit personlige engagement i gæsterne, Helene! :)

Mange tak og på gensyn,
Annemarie Skjødsholm & Anders Kroer.

 

Kære Helene og alle de andre søde mennesker, du er omgivet af.

Vi vil så gerne sige jer tak for den dejlige oplevelse hos jer! Maden var over al forventning—vi har da gennem tiden spist mange fest-måltider, der har været slemme at sluge. Men dette var skønt. Gæsterne roste og roste i vildskab! Stedet, jer og Vorherres himmel- alt var 110 % hvad vi havde drømt om, Og min dejlige nevø, der i hemmelighed lige havde lånt chefens bus. Altså chefen var informeret. Vi var ikke. Og min søn der havde været der før-det vidste vi heller ikke noget om. Han var begejstret for at vende tilbage og møde kokken igen!

Jeg tror virkelig Mosskov Pavillonen er blevet en spot på landkortet, mange af gæsterne vil vende tilbage til!

Derfor , alle i, der gjorde så meget for at vores Guldbryllup blev så stor en succes :

Tak og på gensyn!

Kærlig hilsen fra Poul og Inge Kroier

Kære Helene og Johannes,

Min 60 års fødselsdagsfest med 60 gæster, og dermed fuldt hus, var en fantastisk dejlig oplevelse på Mosskovpavillonen. Hyggelige rammer, meget velsmagende mad - tydeligvis hjemmelavet og af gode lokale råvarer, anrettet enkelt, lækkert og indbydende - og fremfor alt et usædvanligt sødt og smilende personale, der bare var der hele tiden for mine gæster.

Vi kommer helt sikkert igen - sikke en dejlig oplevelse.

Helge Søgaard, Skørping

 

Det var en stor succes!

Kære Helene og Johannes,

Vi er meget taknemlig for, at i havde lavet et rigtig godt arbejde til vores 100 års fødselsdag. Vi var meget glade og alle gæste var også glade. Det var en stor succes!

Vi ser frem til at møde jer igen på et andet tidspunkt. Vi er meget sikre på, at Pavillonen vil have det meget travlt pga. jeres succes.

 

Med venlig hilsen

Helena He og Li Xing

 

To uforglemmelige aftener

Kære Helene og Johannes

Så fik vi holdt Michaels fødselsdag. Vi er meget taknemlige for den måde, I har været på. I har virkelig arbejdet på at gøre det til to uforglemmelige aftner for os. Maden har været super lækker - lige efter vores smag, fantastiske vine og en super betjening. Det er altafgørende for en vellykket fest. Vi kan ikke være mere tilfredse.

Endnu en gang TAK :)

 

De bedste hilsner

Lisbeth & Michael Wulff

 

Glade gæster

Til alle på Mosskov Pavillionen

Tusind tak for den fantastiske oplevelse det var at holde min 60 års fødselsdagsfest hos jer.

Lone og jeg var ovenud tilfredse med alt, og I levede fuldt ud op til vores forventninger. Vi har ligeledes fået nogle helt utrolig positive tilbagemeldinger fra mange af vores gæster.

Jeg er sikker på, at vi mødes igen på jeres hyggelige pavillon.

 

Venlig hilsen

Jørgen Nørsøller